BMS II - Damhus I: 7½ - ½ 8. december 2021 Tilbage til forsiden


BMS II - ½ Damhus I forv.
Thomas Bach Nielsen 2186 1 - 0 Søren Boeck Petersen 2173 0,48
Michael Vesterli 2172 1 - 0 Morten Møller Hansen 2041 0,32
Casper Yukun Liu 2188 ½ - ½ Benny Roland Petersen 2031 0,29
Jesper Simonsen 2060 1 - 0 Steen Schousboe 1856 0,28
Daniel Tuk Hartsø Jarlsko 1990 1 - 0 Bjørn Rasmussen 1763 0,21
Lukas Iskos 1975 1 - 0 Gisli Hardarson 1693 0,16
Noah Krug Wahlgreen 1951 1 - 0 Tim Andersen 1737 0,23
Jeppe Hald Falkesgaard 1859 1 - 0 Leif Jensen 1707 0,30
snit   2048 snit   1875 2,44
forventet   5,77 - 2,23



Efter 6,5 – 1,5 i anden runde skulle man tro at det ikke kunne blive værre, men det kunne det. I tredje runde tabte vi 7,5 – 0,5 mod BMS. Når man ser deres resultater fra runde 1 og 2 er det dog ikke så overraskende. Benny var manden som reddede en remis ved evig skak.

Steen

Benny har efterfølgende sendt et udførligt referat:

Mod overmagten – tørre tæsk

Jeg havde på forhånd bange anelser, BMS 2 er et klassehold. To afbud oveni, men dog mere end fuldgode reserver i form af Morten (gid han blev fast inventar igen) og den altid solide Bjørn.
Corona eller ej, man var godt nok stuvet sammen i et lille lokale, 32 mennesker + et par tilskuere, f.eks. Johnny Schmidt, som nogle fejlagtigt troede var ude at heppe på os, men nej, Nørrebro, som mødte BMS 3 i selvsamme lokale.
Nå, men til bortforklaringerne. Alle kæmpede det bedste de har lært, og så kan man jo ikke gøre meget mere. 150-200 ratingpoints eller mere i forskel bortset fra de 2 øverste brætter er lidt af en mundfuld, så jeg synes ikke vi skal græde og tænke, at nu rykker vi ned. Rækken er simpelthen knækket over på midten, så et par gode resultater i de næste jævnbyrdige møder, kan hjælpe lidt os over de spekulationer.
Jeg fik fulgt lidt med på de fleste brætter, selvom jeg ikke fik afslutningen med hos bræt 6-8. Gisli fik vel næsten lige spil, men i et positionelt parti, ser vi ikke en Gisli på toppen, så det kunne forudses, at det ikke kunne holde mod overmagten. Tim fik pæn terrænovervægt i noget, der lignede Sämisch-varianten i Kongeindisk, men ofte er det en svær balance. Når man angriber får man ofte også svækkelser, og det udnytter den stærkere spiller, men et par skulderklap for, at man spiller for sejren. Leif stod også OK, men et lumsk springertræk (den blev sat direkte i slag), ødelagde Leifs bondestruktur og koordinering mellem brikkerne. Så 0-3 stod det så i en længere periode, inden jeg selv kom på tavlen, synes at jeg næsten fik en helterolle ved at redde os fra nullet. I får lige den utrolige afslutning af mit parti i forlængelse af referatet, men det er ingen hemmelighed, at det var en yderst heldig halv. ’Jeg overvurderede mine brikker’ var Sørens konklusion. Jeg synes også at han stod lovende, men så overså han et banalt tårntræk, der kostede en springer. Søren er jo en fremragende positionsspiller og placerer/omplacerer normalt sine officerer med bravour. Men mod denne modstander er det næppe opskriften, vi er vist flere, der har fået ørerne i maskinen mod ham. Morten skulle måske også have valgt en anden åbning mod 1. d4 end Cambridge Springs, jeg mener den er velanbragt mod lidt svagere modstand og her fik modstanderens vist sin klasse, Morten var en af de få der troede på at hans stilling hang sammen. Nu er Morten nok også lidt rusten, han spurgte i hvert fald efter, hvor Vanløse skulle sidde! Men mener da at han har været med, mens vi har heddet Damhus!!??!!
Nu kunne vi kun håbe på Steen og Bjørn. Steen kom ind i afbytningsvarianten af slavisk, som han er yderst velbevandret i med begge farver, men modstanderen forstod at udfordre Steen med træk, han ikke selv ville have fundet på med de hvide. Jeg var ved at tro, at han havde redet stormen af, trods det at kongen forblev i centrum, men den sortfeltede løber, der normalt er en af stolthederne i den sorte stilling, kom ud at svømme. Nu kan jeg jo ved mine hurtige blik på stillingerne ikke altid vurdere og anvise varianter korrekt, men mener at Bjørns genvordigheder opstod, da han på et tidspunkt slog tilbage med den forkerte brik. En dobbeltbonde i centrum, hvis den ikke er isoleret, er ofte et trumfkort (se en artikel om dette i et af de senere numre af SKAKBLADET), nu derimod måtte Bjørn bruge kræfter med sine officerer for at holde alle bønder dækket i det pres, han blev udsat for og det mislykkedes. Beklager, Bjørn, at det meste af holdet var gået inden afslutningen, men spillestedet indbyder jo ikke ligefrem til hygge en mørk, stormende aften ikke langt fra Lars tyndskids marker, som KSU jo har forelsket sig i, gad vide hvordan man kommer derud uden en bil.
Men jeg lovede lidt udstilling af mit eget parti. Jeg havde kigget lidt på partimaterialet på nettet og set at Carsten Liu (som jeg forventede blev min modstander og for øvrigt var den højst ratede af alle), når han endelig taber, så er det mod 1. d4. Fint, men han undveg så de åbninger, jeg havde set ham spille og lagde an til klassisk dronninggambit. Det gad jeg ikke, så for første gang prøvede jeg en Stonewall med hvid, som Bent Larsen "yndlingsreplik" var, så var det "en inspiration ved brættet" og tror egentlig, at det var velanbragt mod en ung talentfuld spiller, der sikkert kan en masse teori. Jeg stormede fremad, men som det ses i diagrammet, endte det med en malplaceret dronning (og tårn). Ofte har jeg (og Hans kender det også) bragt mig i dårligere stillinger mod spillere, som jeg burde kunne slå med "rene" midler og så snydt dem til sidst, ligesom jeg selv er blevet fuppet af stærkere spillere.
Så nu står jeg altså til tab, hvad gør man så? (Kølvig beskriver hans metode i et olympiadereferat i SKAKBLADET i de tidligere tressere: Man tilbyder remis, efter afslag, ser man vild ud i øjnene, tænker sig i tidnød og slår så til!). Opgive, nej det er holdkamp, skulle man ikke prøve at lægge en godbid ud, spille hurtigt og samtidig forsøge at se opgivende ud? I dette tilfælde lykkedes det (men som Kølvig afsluttende skriver, så findes der andre måder at vinde på!). Ja, jeg vandt ikke, men det føltes ligesådan, især med det samlede resultat af matchen.

hvid: Benny
sort: Casper Liu



Der fulgte 1. a4 (lokkemaden, ikke en af en store, men alt vinder vel nu for den sorte mand, så..), Lxa4(?) (dette og de næste træk fyres af, a tempo), 2. Sxe6 fxe6 3. Lxg6, Le8 (smart eller ….., der er jo mat i bunden, hvis 4. Txa8, det ser sort ud for hvid, men nu klapper fælden for alvor.. ) 4. Lxh7!, Txa1+ (og nu den helt specielle og for mig yderst sjove afslutning…) 5. Lb1+, Kg8 6. Dh8+, Kf7 7. Dh5+ og EVIG SKAK! Så var dronning og tårn alligevel ikke så malplacerede! Forståeligt hovedrystende forlod Casper straks lokaliteten.
Har aldrig været involveret i eller set en sådan afslutning, skak er et fantastisk spil, trist at der er gået mere end et år siden seneste parti, ja lige nu, glemmer jeg de smertelige nederlag.

Benny