Nørrebro II - Damhus I: 3 - 5 | 4. februar 2022 | ![]() |
Nørrebro II | 3 | - | 5 | Damhus I | forv. | ||||
Andreas Jakobsen | 1990 | ½ | - | ½ | Søren Boeck Petersen | 2173 | 0,74 | ||
Søren G. Jensen | 1988 | ½ | - | ½ | Hans Nielsen | 1993 | 0,51 | ||
Paul Bridgwater | 1914 | ½ | - | ½ | Jens Akhøj Nielsen | 1845 | 0,40 | ||
Hannibal Valeur Jaques | 1927 | ½ | - | ½ | Steen Schousboe | 1856 | 0,40 | ||
Christian C. Strachan | 1857 | 0 | - | 1 | Gisli Hardarson | 1693 | 0,28 | ||
Henning Lauritsen | 1863 | 0 | - | 1 | Tim Andersen | 1737 | 0,33 | ||
Jan Torp Nielsen | 1809 | ½ | - | ½ | Leif Jensen | 1707 | 0,36 | ||
Johnny Smidt | 1699 | ½ | - | ½ | Johan Petersen | 1598 | 0,36 | ||
snit | 1881 | snit | 1825 | 3,38 | |||||
forventet | 4,62 | - | 3,38 |
Femte runde
Som den ærede læser måske husker fik vi (Damhus I) grove klø i anden og
tredje runde af holdturneringen. Det var derfor med en vis lettelse at jeg modtog besked om at
fjerde runde var udsat på grund af Corona, men det kan ikke nægtes at der var en vis
nederlagsstemning i holdet forud for femte runde mod Nørrebro. Den stemning blev
heldigvis gjort til skamme.
Johan P var ny på førsteholdet og leverede med sort en remis efter ca. en times
spil. Kort derefter fulgte Leif med en sikker remis. Næste resultat blev også remis,
men det var efter tre en halv times spil. Jeg fik ikke helt udligning i åbningen og var
meget imponeret af min modstanders hurtige og sikre spil. Det endte med at han fik et slutspil
med dronning og springer mod dronning og løber, hvor mindst en merbonde var garanteret.
I fortsættelsen lod han sig lokke til at bytte springeren for min løber, så vi
fik et dronningeslutspil med fribonde i d-linjen til ham, og nu var det min tur til at spille
hurtigt og sikkert. Hans kongestilling var ikke ganske sikker, og det lykkedes mig at vinde min
bonde tilbage og dernæst endnu en før en heldig remis var sikret. Held havde vi
til gengæld ikke på tredjebrættet, hvor Jens A med springer, a- og c-bonde
mod løber gik ind i en pat.
Gisli vandt i et langt parti, hvor modstanderen kunne have opgivet tidligere da han var bagud med
en springer. Vores mest suveræne sejr den aften. Tim vandt på tid, også i
gevinststilling med to lette mod tårn. Søren og Hans kæmpede længe i
marginalt gunstige stillinger, men remis blev det til sidst. Alt i alt blev der kæmpet
forbilledligt og resultatet 3 – 5 var i det lys retfærdigt. Måske er der håb
endnu? I det mindste har vi ikke længere sidstepladsen i rækken, men deler
næstsidstepladsen.
Steen