Damhus I - Øbro IV: 3½ - 4½ 2. marts 2022 Tilbage til forsiden


Damhus 1 - ØBRO IV forv.
Benny Roland Petersen 2031 0 - 1 Rasmus Jørgensen 2015 0,48
Hans Nielsen 1993 1 - 0 Svend Kjems Hove 1984 0,49
Jens Akhøj Nielsen 1845 1 - 0 Kasper Møller Jørgensen 1932 0,62
Gisli Hardarson 1693 0 - 1 Marius Enevold Gjesme 1893 0,76
Tim Andersen 1737 0 - 1 Daniel Kokholm 1777 0,56
Leif Jensen 1707 ½ - ½ Svend Kronborg Kristensen 1800 0,63
Johnny W. Andersen 1617 ½ - ½ Søren Mourad Petersen 1828 0,77
Søren Sønderkær Hansen 1322 ½ - ½ Holger Rønnow Lodahl 1773 0,94
snit   1743 snit   1875 5,25
forventet   2,75 - 5,25



Der indløb 2 sene afbud fra Steen, corona, og Søren B P. Så for at skaffe folk til første holdet så måtte jeg bruge Johnny WA og Søren S. Hansen og stor ros til de to, og selvfølgelig resten af førsteholdet.
Der var en del trutten så Hans holdleder for 1 holdet havde fat i mig, så jeg måtte op og brokke mig. Det endte med jeg fik formanden for AOF i røret, og det blev en meget højlydt snak. Hvis skakklubben ikke kunne klare trut så måtte de finde nogle andre lokaler. Der blev aftalt et møde med bestyrelsen af huset og ham.

Ernst

Hjemme mod ØBRO IV i sjette runde

Med en udsat kamp på hånden - til afvikling allerede næste uge - var det ved at være sidste udkald for at stramme balderne og score nogle points. Til den ende var det uheldigt at modtage afbuddene fra hhv Søren og Steen, men de to reserver spillede heldigvis glimrende som det vil fremgå.
Omstændighederne ved klubbens værtskab må justeres. Da jeg efter få træk ville have en kop kaffe var der allerede ikke mere kaffe. Den lavede jeg så selv, selvom min modstander var en hurtigtrækker så mit ur gik. Nå, godt med en kop kaffe og pyt med tiden.
Så var der hornmusikken på den øvre etage. Helt inkompatibelt med skak. Man vil erindre Larsens gode undskyldning for at tabe matchen mod Portisch i Rotterdam 1977. Tror dog ikke det var det samme orkester...
Det skal stoppes, ellers spiller jeg i hvert fald ikke. ØBRO kunne med god grund have nedlagt en protestant(!), ha ha.
Senere var der yderligere høje lyde af udefineret herkomst. Tak til Flemming for at få disse stoppet også.
Konklusion: Det hele skal forbedres til næste tirsdag. Og så skal vi nok vinde!

Spillet: Tim lagde ud med et katastrofalt tab i sin Pirc/Ufimtsev/Pytel-åbning. Det er næsten som efter en fast drejebog, vi har set det hele før. Det duer ikke og Tim må finde en anden åbning.
Leif var engang en rigtig stærk spiller, det kan han selv holde et foredrag om ved lejlighed. Ellers kan man konsultere gamle fribønder. Nu synes han åbenbart selv han ikke er så stærk længere, hvorfor anlægget bliver meget forsigtigt. Denne gang endnu et London-system, blot uden Lf4, ha ha. Remis, godt nok, men Leif må en dag gerne prøve at vinde.
Så var jeg faktisk næste mand på banen, mest fordi min modstander spillede meget hurtigt. Skandinavisk med 3. -,De6+ samt Dg6, Dxg2 osv. Svært at gendrive med brutale midler. Men efterhånden blev hans stilling så kompromitteret at han stod overfor udækkelig mat. Hvorefter han lige ofrede sin dronning og en springer. Bizart.
Så var der tid til at følge resten med min selvbestaltede status af holdleder.
Der var hård kamp rundt omkring, og specielt imponerede reserve Søren med en k valitet under mod en ratingmæssig overmagt. Godt spil og et fortjent halvt point.
Jens spillede et roligt parti, hvor han måske stod lidt i underkanten. Men pyt, i slutspillet er der ikke mange der kan være med når Jens ruller sig ud. Måske Carlsen? Sikkert er det, at Jens' slutspilsføring ligger langt over hans nominelle ratingtal i kvalitet og styrke. Det er set før men altid en fornøjelse.
Gisli måtte til gengæld bide i græsset efter at have forsømt at gå til kongeangreb i klassisk Gisli-stil. I en stille og rolig og ret kedelig stilling tabte han sine bønder en for en. Men starten var god, ingen gambit. Han glemte bare at sætte modstanderen mat.
Vores anden reserve Johnny spillede et glimrende parti, en franskmand tror jeg. I hvert fald klar fordel og hen i slutspillet med dronning og løber mod ditto for hvid kunne Bjørn have sat mat. I stedet løb det ud i sandet, merbønder blev tabt og dronningerne byttet af. Med uligevægtige løbere var stillingen sikkert remis, omend modstanderen kun havde 1 sekund tilbage. Bjørn tilbød, og det var jo graciøst.
Til sidst Bennys parti, som godt nok blev afsluttet før Bjørns. Som det næsten er en vane var der kamp for alle pengene, næsten som en antitese til et Leif-parti. Da alle andre var gået hjem kiggede Benny og jeg på det, og måske er den retfærdige bedømmelse at Benny måtte kæmpe for udligning efter en unøjagtighed tidligt i åbningen. Men spændende var det hele vejen igennem. En fingerfejl til sidst afsluttede agonien, tabt var det nok alligevel.

Hans