Caïssa II - Damhus II: 5½ - 2½ | 1. marts 2022 | ![]() |
Caïssa Gladsaxe II | 5½ | - | 2½ | Damhus II | forv. | ||||
Silas Høyerup | 1637 | ½ | - | ½ | Johan Petersen | 1598 | 0,45 | ||
Poul Erik Harders | 1530 | ½ | - | ½ | Bjørn Enemark | 1516 | 0,48 | ||
Aryan Mollasoltani | 1672 | 1 | - | 0 | Jakob Dreyer-Stapput | 1480 | 0,25 | ||
Allan Hansen | 1616 | 1 | - | 0 | Sten Bauers | 1430 | 0,26 | ||
Leif Hahn | 1538 | ½ | - | ½ | Bjarne Røhder | 1335 | 0,24 | ||
Mogens Olsen | 1272 | 0 | - | 1 | Tue Lindegaard Christiansen | 1361 | 0,62 | ||
Jakob Trier | 1211 | 1 | - | 0 | Humphrey Xaviery Gloria | 1253 | 0,56 | ||
Hans van den Brink | 1083 | 1 | - | 0 | Henrik Rosengreen | 1287 | 0,76 | ||
snit | 1445 | snit | 1408 | 3,62 | |||||
forventet | 4,38 | - | 3,62 |
Mod gruppens svageste hold tabte vi 2½ - 5½, så det er nok i stedet os, der er gruppens
svageste hold.
Johan og jeg spillede i et lokale lidt ved siden af et langt lokale med alle de andre i en
lang række. Johan skulle møde en pige med langt sort hår og
slangekrøller, som jeg så bagfra. Det viste sig senere, at Silas - som i Cecil
Bødkers bøger - var af hankøn. Jeg lagde ud med en hurtig remis i en helt
lige stilling. Johan tog ligeledes remis, han havde initiativ, men det var ikke nok. Humphrey
tabte og først da vi var ude på vejen hørte jeg, at kamplederen havde
dømt ham som taber, fordi han havde sin mobil tændt. jeg har egentlig troet, at
det først var et problem, hvis den gav lyd fra sig, men i Skakhåndbogen, version
15.10, står der helt klart:
11.3.2.1 Under partiet er det forbudt for en spiller at have enhver form for elektronisk udstyr
med på spillestedet, medmindre det er godkendt af dommeren
Turneringsreglementet kan imidlertid specificere, at et sådant udstyr i slukket stand kan
opbevares i spillerens taske. Tasken anbringes et sted med dommerens godkendelse. Det er forbudt
begge spillere at bruge denne taske uden dommerens godkendelse.
11.3.2.2 Hvis det er tydeligt, at en spiller har sådant udstyr på sin person på
spillestedet, taber han partiet. Modstanderen vinder. Turneringsreglementet kan specificere en
mindre alvorlig sanktion.
Jeg har spurgt Peter Olsen om der findes et turneringsreglement for holdturneringen, og om det i så fald specificerer en mindre alvorlig sanktion. Han har senere svaret:
Jeg synes ikke rigtigt at kamplederen kunne have dømt anderledes. Det bør idag
være standard at telefoner som er medbragt opbevares i taske eller lign. Her er der dog
sket en vis opblødning mht "tab af partiet", hvis mobilen giver en lyd fra sig
under partiet.
Du har naturligvis ret i, at turneringsreglementet kan specificere en mindre alvorlig sanktion.
Den mulighed har vi tidligere brugt i juniorholdturneringen hvor vi har vurderet at det vil
være en urimelig sanktion, og at fokus på turneringen var, at alle skulle have en
positiv oplevelse med så lidt fokus på regler som muligt.
Bjarne tog remis. Sten tabte, havde ellers initiativ trods en bonde bagud, men opgav, da han stod til at miste endnu én. Henrik tabte, da hans modstander kunne føre en randbonde ned. Tue spillede et flot angrebsparti, som vil komme i fribonden. Til sidst sad Jakob alene og prøvede at holde sammen på sin stilling. På KSU-siden kan jeg se, at det ikke lykkedes.
Bjørn