Damhus I - Nørrebro III: 6½ - 1½ | 31. januar 2024 |
Damhus I | 6½ | - | 1½ | Nørrebro III | forv. | ||||||
◼ | Eivind Einersen | 2050 | ½ | - | ½ | ◻ | Flemming Louv Sørensen | 2009 | 0,44 | ||
◻ | Morten Møller Hansen | 2035 | 1 | - | 0 | ◼ | Thomas Varming | 1883 | 0,30 | ||
◼ | Jens Akhøj Nielsen | 1893 | ½ | - | ½ | ◻ | Güney Ozcan | 1833 | 0,42 | ||
◻ | Steen Schousboe | 1791 | 1 | - | 0 | ◼ | Jonathan Aktor | 1637 | 0,29 | ||
◼ | Bjørn Rasmussen (R) | 1754 | 1 | - | 0 | ◻ | Christian Olivarius Stausholm | 1635 | 0,34 | ||
◻ | Gisli Hardarson | 1677 | 1 | - | 0 | ◼ | Bjarne Meldgaard Henriksen | 1616 | 0,42 | ||
◼ | Ole Lergren | 1643 | 1 | - | 0 | ◻ | Antti Mänttäri | 1512 | 0,32 | ||
◻ | Leif Jensen | 1648 | ½ | - | ½ | ◼ | Gert Werner | 1452 | 0,25 | ||
snit | 1811 | snit | 1697 | 2,78 | |||||||
forventet | 5,22 | 2,78 |
Damhus I – Nørrebro III
Efter femte runde var situationen i toppen af anden række tilspidset yderligere:
Frederiksberg 23,5, Damhus 23, Amager 22,5 og Gentofte 22. På papiret havde vi de letteste
modstandere i de sidste runder, men man skal jo ikke sælge skindet før
bjørnen er skudt. Her i næstsidste runde havde Nørrebro forstærket
holdet med hele tre reserver på de øverste brætter. Jeg blev overrasket over
at se min gamle ven Flemming Louv, tidligere Hvidovre, spille førstebræt for
Nørrebro. Selv stillede vi med Bjørn R i stedet for Tim A og det hele endte med at
vi vandt med hele 6,5 – 1,5, hvilket vi ikke kan være utilfredse med.
For en gangs skyld var jeg selv først færdig. Jeg spillede 1.e4 og kunne en time
senere notere et ettal, idet min modstander ikke dukkede op. Det betød at jeg havde bedre
mulighed for at følge holdkammeraternes partier end jeg normalt har. Efter to en halv time
havde både Eivind og Morten en plusbonde og Jens A havde vundet den bonde tilbage som han
ofrede i åbningen, Falkbeers modgambit i Kongegambit. En halv time senere havde han endda
en plusbonde og en meget gunstig stilling, men kludrede desværre og partiet endte remis.
Efter yderligere en halv time tog Eivind remis, idet hans modstander, ovennævnte Flemming, havde
fået doblet tårnene på anden revle.
Gisli fik en lovende stilling i åbningen, men en overseelse kostede stort set hele fordelen. Han
undveg en evig skak og minsandten om han ikke pludselig vandt! Også Ole L fik glimrende
spil i åbningen. Han endte med at få ca fem bønder mod en springer og det var
for meget.
Tilbage sad Morten, som vandt et langt og meget kompliceret parti. Han blev udsat for det som min
gamle teoribog kalder "Zentrumsgambit im Nachzuge", altså 1.e4 e5 2.Sf3 d5?!
Morten tænkte næsten et kvarter over sit svar og endte med at vinde i begyndende
tidnød.
Bjørn vandt, idet hans modstander i en tilsyneladende gunstig stilling overså noget
grimt. Marshall-gambitten er noget farligt noget! Leif spillede en vistnok meget korrekt remis.
Er vores topscorer ved at miste pusten?
Man kan med rette klage over forplejningen. Jens A lavede kaffe, men øl og sodavand var
der ikke noget af. Jeg ved ikke hvad der var gået galt, men selve resultatet var der ikke
noget galt med!
Steen S