Hvidovre III - Damhus II: 2 - 6 31. januar 2024 Tilbage til forsiden


Hvidovre III 2 - 6 Damhus II forv.
Jørn Brandt (R) 1544 0 - 1 Johnny W. Andersen 1620 0,72
Lasse Dres (R) 1400 0 - 1 Jakob Dreyer-Stapput 1514 0,66
Anton Randrup Christensen 1353 0 - 1 Tue Lindegaard Christiansen 1366 0,52
Stefan Freese 1326 1 - 0 Peter Rank 1641 0,86
Claus Vilhelmsen 1300 ½ - ½ Ernst M. Hansen (R) 1376 0,60
Marius Gregor 1107 ½ - ½ Bjørn Enemark 1447 0,88
Isak Holmegaard (R) 1000 0 - 1 Bjarne Røhder (R) 1229 0,79
Nikolaj Mannstedt (R) 1000 0 - 1 Henrik Rosengreen 1195 0,75
snit   1254 snit   1424 5,78
forventet   2,11 - 5,78



Denne rundes holdkamp ude mod Hvidovre III blev lidt af et plaster på såret, efter forrige rundes nederlag mod Gentofte II, som med stor sandsynlighed betød, at vi er ude af oprykningskampen.
Sejren mod Hvidovre III blev på 6-2. Vi var ikke uheldige med resultatet, men det blev opnået efter god kamp på alle brætter. Der var indløbet to afbud, men heldigvis råder vi over gode og kampberedte reserver.
Henrik og Bjarne (R) gjorde kort proces. Selv vandt jeg også tidligt. Min modstander gik fejl i åbningen - en lukket sicilianer - tabte en officer og gav lidt lidt senere op for en udækkelig mat. På resten af brætterne blev der kæmpet bravt i lang tid. Bjørn fik sig snoet ud af en vanskelig stilling og stod vel bedst ved remis. Formand Ernst (R) var helt ude i tovene, men fik ved energisk og opfindsomt spil kæmpet sig til remis, men ikke uden hjæp fra modstanderen. Peter tabte fra en lige stilling, da tingene blev kompliceret. Jacob vandt efter et fantastisk spændende og kompliceret parti med modsatte rokader. Jeg sad ved siden af og var meget usikker på hvad vej partiet ville gå. Partiet endte brat med en buk fra Jacobs modstanders side - men flot og seværdigt var partiet. Kunne gerne vises i Fribonden. Tue vandt langsomt, men sikkert sit parti.
Holdkamp når det er bedst, selvom vi som nævnt ikke var uheldige med resultater.

Johnny W.