K41 I - Damhus I: 4 - 4 17. marts 2024 Tilbage til forsiden


K41 I 4 - 4 Damhus 1 forv.
Flemming Petri Petersen 1915 0 - 1 Søren Boeck Petersen (R) 2160 0,80
Jan Bauner 1787 ½ - ½ Eivind Einersen 2050 0,82
Henning B. Sørensen 1709 ½ - ½ Morten Møller Hansen 2035 0,87
Mogens Bengtsson 1678 ½ - ½ Jens Akhøj Nielsen 1893 0,77
Johnny Jensen 1710 ½ - ½ Steen Schousboe 1791 0,61
Lars Poulsen 135½ 1 - 0 Gisli Hardarson 1677 0,87
Søren S. Nielsen (R) 1305 0 - 1 Ole Lergren 1643 0,88
Bjarne Eiholt (R) 1463 1 - 0 Leif Jensen 1648 0,74
snit   1652 snit   1862 6,36
forventet   1,64 6,36



Oprykning

Sidste runde af holdturneringen blev præcis så spændende som forudset. Det endte med at Damhus I rykkede op med den mindst mulige margin. Både vi og Frederiksberg endte på 10 matchpoints. Det samme gjorde Gentofte I, der slog bundholdet Nørrebo III med hele 6½-1½. Men vi havde 33,5 brætpoints mod deres 33. Retfærdigt nok, for da vi rykkede ned sidste år var det også med den mindst mulige margen.
Tim havde meldt afbud, men vi fik en fuldgod erstatning i Søren. Efter godt to timer havde Jens og Eivind spillet remis, begge med sort. Leif havde til gengæld tabt! Gisli stod allerede skidt og endte med at tabe til allersidst. Søren vandt i sikker stil og det gjorde Ole også, selv om han havde kunnet vinde hurtigere. I springerslutspillet manglede Ole en bonde, men havde masser af kompensation i form af en aktiv springer og en centralt placeret konge, mens modstanderens konge var parkeret på a8 eller b8. I tidnøden endte det med at modstanderen satte springeren direkte i slag. Selv gjorde jeg et oplagt træk uden at se mig for, men heldigvis var det muligt at finde en redning. Remis til sidst.
Morten kunne efter eget udsagn have vundet. Han fandt ikke gevinsten i den begyndende tidnød, men den var der. Nu endte det remis. Partiet vil – hvis guderne og Bjørn er gunstigt indstillet – blive vist i Fribonden.
Alt i alt uafgjort, 4 – 4. Det var ikke helt nok efter vores opfattelse, men altså tilstrækkeligt til oprykning.

Steen S