Valby II - Damhus I: 4 - 4 14. december 2024 Tilbage til forsiden


Valby II 4 - 4 Damhus I forv.
Szabolcs Laza 2152 ½ - ½ Søren Boeck Petersen 2169 0,56
Steen Guldager Pedersen 1933 ½ - ½ Morten Møller Hansen 2025 0,52
Erling Nilsson 1916 0 - 1 Eivind Einersen 2023 0,44
Zoltan Orban 1912 0 - 1 Benny Roland Petersen (R) 2010 0,42
Brian Feldborg 1906 0 - 1 Jens Akhøj Nielsen 1934 0,53
Rho Malik Loving 1884 1 - 0 Steen Schousboe 1880 0,53
Alex Hansen 1861 1 - 0 Gisli Hardarson 1777 0,47
Tommy Vedelfort 1858 1 - 0 Leif Jensen 1818 0,62
snit   1928 snit   1955 4,50
forventet   3,50 - 4,50



Ude mod Valby

I sidste referat fortalte jeg om Holst-syndromet. Jeg er åbenbart hans efterfølger, for i tredje runde satte jeg en officer direkte i slag efter en længere tænkepause. Jeg kan bare undskylde over for mine holdkammerater. Min stilling var på det tidspunkt helt OK.
Jeg var dermed færdig som den første og vi var bagud 0-1. På det tidspunkt tog Morten en remis og forsvandt hjem for at fejre silkebrylluppet, 12 år. Til lykke!
Efter tre timer stod Jens godt i en meget lukket stilling. Eivind havde vundet en bonde og Gisli havde ofret en for gode angrebschancer. De fusede desværre ud efterhånden. Leif forsøgte sig med et remistilbud, men det blev afvist. Lidt senere stod Benny materielt lige, men han havde en løber mod modstanderens springer. Da tårnene blev byttet af var løberen overlegen på det åbne bræt og Benny endte med at vinde.
20 minutter senere vandt Eivind og kort derefter spillede Søren remis og Jens vandt i et fint parti som vi får at se i Fribonden. Desværre stod både Gisli og Leif dårligt og de endte begge med at tabe. Gisli på tid, men i en uholdbar stilling, Leif i et forfærdeligt slutspil med ligefarvede løbere og minusbonde, men Leif holdt i det mindste hele tiden ud.
Resultatet blev dermed 4 – 4, hvilket absolut var i underkanten for os, men som jeg spillede kan man ikke være utilfreds med resultatet.

Steen S