Damhus I - Skak for sjov I: 2 - 6 6. april 2025 Tilbage til forsiden


Damhus I 5 - 3 Skak for sjov I forv.
Søren Boeck Petersen 2169 ½ - ½ Oskar Weiergang 2169 0,40
Morten Møller Hansen 2025 ½ - ½ Asbjørn Slavenskij 2050 0,53
Eivind Einersen 2023 ½ - ½ Steffen Slumstrup (R) 2157 0,68
Jens Akhøj Nielsen 1934 0 - 1 Andreas Skovgaard 1990 0,58
Steen Schousboe 1880 0 - 1 Mihai Ursta Anghel (R) 1971 0,62
Tim Andersen (R) 1842 0 - 1 Lasse Sonne 1926 0,62
Johnny W. Andersen 1831 ½ - ½ Luis Alzaga 1863 0,54
Gisli Hardarson 1777 0 - 1 Thomas Hallundbæk 1818 0,56
snit   1935 snit   1993 4,53
forventet   3,47 - 4,53



Sidste runde

I sidste runde af holdturneringen mødte vi Skak for Sjov. Jeg ved ikke hvor sjovt det var, men Skak for Sjov og Seksløberen kæmpede indædt om førstepladsen i rækken. Til slut nåede Skak for Sjov 38 points og 11 matchpoints, mens Seksløberen fik 12 matchpoints og 36 brætpoints. Jeg ved ikke i skrivende stund hvem der rykker op i Mesterrækken. Måske begge?
Vi stillede med samme hold som mod Hvidovre. Første mand til at blive færdig blev Tim, som i en så vidt jeg kunne se glimrende stilling satte noget tungt i slag. På dette tidspunkt var der gået en time og kort tid efter tog Søren remis. På dette tidspunkt stod Johnny og Gisli betænkeligt, mens resten af partierne var uklare.
Selv fik jeg uoverstigelige problemer i fjerde time og gav op efter 3 timer og ti minutter. På dette tidspunkt stod Gisli og Johnny stadig betænkeligt, mens Morten og Eivind havde uafklarede stillinger. Jens havde efterhånden fået klar fordel i et vanskeligt parti.
I slutningen af spilletiden fik Gisli et tabt bondeslutspil, mens Johnny efter et vanskeligt forsvar holdt remis. Også Eivind og Mortens parter sluttede remis. Den store tragedie stod Jens for. Han ofrede en kvalitet for tre bønder og havde oplagt gevinst. Han kunne have vundet hurtigere, men endte i et (vundet) dronningeslutspil hvor han satte damen direkte i slag! Holst-syndromet i renkultur, men måske kan det være en trøst at jeg selv har præsteret noget tilsvarende hele to gange i indeværende sæson. Pointmæssigt betød det at vi i stedet for 5 – 3 tabte 6 – 2, men vi overlevede alligevel i rækken.
Vi vidste på forhånd at det ville blive svært at undgå nedrykning, men faktisk var der aldrig alvorlig fare. Det betyder dog ikke at der ikke er plads til forbedring i næste sæson. Fx kunne man overveje at sætte mig af.

Steen S