Syvende række

Hvis man kan erobre syvende række med sine to tårne, så er spillet så godt som vundet. Det ved de fleste, men alligevel kikser lette gevinster, når det kommer til praksis. Hvorfor mon?

Er det mon pludselig skakblindhed, der rammer spilleren, eller en psykisk blokering?

Ja, for det går jo ikke altid, se bare her:

Ivan Schougaard -
Niels Opstrup, Brøndby II

Efter d1D Ta2, Dd1 har Niels Opstrup netop spillet Tg2+, en typisk hævnskak for det går snart galt for den sorte konge, der jo står ganske mageløs.

Efter - Kh1??, Th2+ Kg1, opstår chancen imidlertid - men Niels ser den ikke: Thg2+?? Kf1, Taf2+ Ke1, Te1+ DxT, hvorefter hvid let vinder.

Det skulle selvfølgelig have været:
Tag2+ Kf1, Th1++ for h-bonden dækker jo g-tårnet.

Eller hvad med denne:

Carina Pedersen, 14 år mod en Rødovre-spiller, der her netop har spillet - Tb2, der tvangsmæssigt besvares med Ka1. Hvad nu? Der er naturligvis en afdækker, men kan den bruges til noget?

Ved brættet blev fortsættelsen (efter 20 minutter) - Td2, Kb1 Txd1+, TxT og sort tabte til sidst til hvids bønder. Men hvad med - Txa2+ (dobbeltskak) fulgt af Kb1 Thb2+, hvorefter Lb3 falder. Ja, efter Kc1 er der såmænd også mat med Ta1 (Tb2 er jo dækket). Men den mat er der endda direkte efter Kb1, for Ta1 er jo dækket af løberen.