| 1. holdets kampe | ![]() |
| runde 4: | ![]() |
Rødovre I - Saxo II: 4 - 4 | |
| runde 5: | ![]() |
Gladsakse I - Rødovre I: 6½-1½ | |
| runde 6: | ![]() |
Chesster I - Rødovre I: 5½-2½ |
Rødovre I - Saxo II: 4 - 4
Der var nogen forvirring ved starten, fordi nogle på vores 2. hold havde sat
sig forkert. Efter en del diskussion blev resultatet, at de pågældende
satte sig rigtigt, spillene blev startet forfra og den forbrugte tid (ca. 20
minutter) blev trukket på vores ure. Der er sikkert mere om dette i referatet
fra 2. holdets kamp.
Bent Kølvig fik et gratis point. Hans modstander kom ikke - fordi han var
forelsket, sagde de. En glimrende grund! Hvad kan sådan en trædronning
tilbyde? som Bent udtrykte det. Michael Garly trak forkert og tabte sin dame,
så var dét udlignet.
Jens Akhøj fik endnu et halvt point, som så ofte før uden at
jeg fik set hvordan det gik til. Peter Rank kom igen ind som reserve og holdt en
sikker remis med D+T+L+7B. Szücs holdt ligeledes remis, men med
væsentligt færre brikker: K+2B. Jakob Enemark vandt - lidt heldigt -
idet modstanderen havde en prinsesse, der kunne have afgjort. Til sidst sad Tommy
Lundsteen og forsøgte at holde balancen mod et stærkt kongeangreb.
Det lykkedes ikke denne gang.
Jeg (Bjørn) var heldig med at få remis efter at have haft denne
stilling (efter 17. Lxf7+):

| 17. - | Ke7 | 18. Dg6 | Le8 | |
| 19. LxL | TaxL | 20. Dxg7+ | Kd8 | |
| 21. Dxg5 | Kc8 | 22. Sxc4 |
De tre sidste bondeslag var næppe gode nok. Nu er sorts konge kommet i sikkerhed, tårnene står aktivt og spillet er ved at vende.
| 22. - | Se4 | 23. De5 | DxD | |
| 24. SxD | Txf2 |
med remistilbud. Men efter at have stået så pænt er det svært at se, at man er ved at tabe. Jeg forsøgte mig med:
| 25. Tg1 | Tc2 | 26. Sf3 |
med remistilbud, som heldigvis straks blev accepteret. Sxc3 ser ellers rigtig godt ud. Sjovt, at det at have haft initiativet er et plus i sig selv.
Bjørn
Gladsakse I - Rødovre I: 6˝-1˝
Ved ankomsten til Gladsakses spillested i Bagsværds gamle stationsbygning
spurgte Jakob, om det ikke var her, der nærmest kørte et tog gennem
lokalet. Nej, nej, svarede jeg, det er når vi spiller mod Jernbanen. Jakob
havde ret!
Vi havde ikke forventet så meget mod Gladsakse, der førte turneringen
efter adskillige tårnhøje sejre. Men til at begynde så det hele
pænt ud. Efter en time havde Jacob Rubin (R) fået plantet en
løber på 6. række og alles stillinger så solide ud. Men
efter yderligere en time havde Jakob Enemark tabt til en frembusende prinsesse og
Tommy Lundsteens modstander havde ofret en løber for to bønder og et
angreb, der vandt tårn for bonde. Trods gode forsøg på at komme
ind i spillet igen går det galt til sidst for Tommy. Og Gisli Hardarsson (R)
må opgive, bagud med to bønder i et tårnslutspil.
I løbet af den næste time bliver også Michael Garly spillet ud
af brættet. Men der er da også enkelte lyspunkter. Jens Akhøj
har i et stykke tid haft 4 bønder og løber mod 4 spredte
bønder og springer. Den køres hjem til et helt point, det var to
tredjedele af vores score. Bent Kølvig står for resten ved at holde
en sikker remis, han så endda ud til at stå en anelse bedre. Jacob
Rubin taber derimod, det var vist både på tid og stilling.
Efter at have tilbudt remis 3 gange undervejs sidder jeg til sidst selv og spiller
på et rent bondeslutspil: 6 bønder på hver side. Det ender jeg
med at tabe efter megen dramatik, tidsnødsproblemer for modstanderen,
turneringslederfejl mv., resultatet blev en protest, se selvstændigt
referat.
Bjørn

Chesster er en lille, men ret stærk klub, der kun spiller holdkampe. Vi
mødte dem i et lille spillelokale over AS04's lokaler på
Blågårds Plads. Lokalet havde mest lys i den ene ende, dér spillede 1.
og 2. brættet - rimeligt nok.
Michael Garly skulle passe barn først. Han kom efter en halv time og
nåede det hele. Dvs. parti og tidskontrol. Ingen points dog, desværre.
Bent Kølvig måtte også nøjes med et nul pga. en
overseelse i forbindelse med tidskontrollen. Han plejer ellers at være solid.
Gyula Szücs tabte en officer på en binding og opgav. Også Peter
Rank måtte lukke uden points. Og jeg prøvede at forcere i en stilling,
hvor farerne på hjemmefronten var større end jeg troede.
På den positive side tæller Jakob Enemarks gevinst efter at han havde
sikret sig en gratis bonde ved et "offer" i åbningen. Og Jens Akhøj
fik et helt point ud af en stilling, der ellers kun lignede remis. Endelig lykkedes
det nok en gang Tommy Lundsteen at vriste et halvt point ud af en tabt stilling.
Her var det selve tiden, der var på hans side.
Bjørn

Saxo II rykker ned, men er det os eller Musikvidenskabeligt Institut, der tager turen med ned fra 1. række? Før sidste runde er stillingen således:
| M | K | ||||
| Gladsakse I | 12 | 33 | Sidste runde: | ||
| Herlev II | 6 | 27 | |||
| Tårnby I | 6 | 26 | Rødovre I - Valby I | ||
| Valby I | 6 | 25½ | Gladsakse I - Herlev II | ||
| Chesster I | 6 | 25½ | Saxo II - Tårnby I | ||
| Musikvidenskab I | 4 | 21½ | Musikvidenskab I - Chesster I | ||
| Rødovre I | 5 | 21 | |||
| Saxo II | 3 | 12 |