Hinsides h-linien |
![]() |
Verdenssituationen
Det går jo forrygende godt. For Verdens stærkeste skakspillere. Især for ham der
Garri Kasparov. Han har jo lige vundet nok den stærkeste turnering nogensinde i
Verden. I Linares, hvor der jo er en af de der rige mæcener, der sætter en ulidelig
masse penge ind på god skak.
GK vandt med 2½ foran forfølgerne, hvilket sætter en fed streg under hans fortsatte
status som Verdens stærkeste spiller nogensinde. Og under verdensforbundets
latterlige klamren sig til VM-titlen. Som stadig er tildelt Karpov, der er gledet
nedad på ranglisterne hele tiden. FIDE kan dårlig nok arrangere den planlagte næste
VM-turnering til sommer.
Der er nemlig ikke penge i den! Sponsorerne trækker sig. For Verdens bedste spiller
spiller ikke med. Sammenlign venligst med første afsnit ovenfor!
FIDE-præsident Iljumzhinov (tidligere nævnt i denne publikation) har endnu et
troværdighedsproblem.

Pudsigt nok har dansk skak også et pekuniært problem. Medlemstallene er på vej ned.
Færre medlemmer betyder færre kroner. Og færre kroner betyder mindre aktivitet. De
omfattende planer, omtalt i det obligatoriske medlemsblad, koster penge. Derfor skal
vi alle betale en velvoksen hund mere om året. Også vi, der bare vil hyggeskakke.
Skyldes medlemstilbagegangen skakcomputerne? Man kan have en modstander stående på
reolen klar til kamp når som helst. Eller er det www-nettet? En rigtig levende
modstander overalt på kloden. Du behøver ikke gå ud i tirsdagsvejret!
Skal vi gøre noget ved det?
Bent Kølvig